Politiker: destruer piraters pc'er

En amerikansk senator ønsker at udvikle en teknologi, der skal kunne destruere computere hos personer, der downloader musik illegalt. Det kontroversielle forslag vækker stor debat.

Den republikanske senator, Orrin Hatch, udtrykte ved en høring tirsdag ønsket om at undersøge muligheden for udvikling af en teknologi, der kan skade eller destruere piratkopisters pc'er.

Dog kan han næppe forvente at forslaget, såfremt det kan lade sig gøre rent teknisk, kan godtages ud fra et juridisk perspektiv. Ifølge amerikanske jurister vil ethvert angreb mod privates pc'er være en overtrædelse af USA's antihackinglovgivning.

Orrin Hatch er dog overbevist om, at han har fundet den rette metode til at forhindre piratkopiering.

"Hvis det er den eneste vej, er jeg helt for at ødelægge deres maskiner," udtaler Orrin Hatch. Han tror på, at hvis nogle hundredetusind oplever at få deres maskiner ødelagt efter at have piratkopieret ophavsretsbeskyttet materiale, ville online brugerne opdage, at det her var seriøst.

MediaDefender, der udvikler software til at forhindre downloadning af musik, er ikke begejstrede for idéen: "Ingen ønsker at ødelægge brugernes computere," udtaler Randy Saaf fra MediaDefender.

En talsmand for musikindustriens brancheforening RIAA (Industry Association of America) er dog ikke ligeså afvisende overfor tanken og mener, at Hatch har fat i den lange ende og at kongressen bliver nød til at overveje stærkere tiltag imod piratkopiering.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere