Trængt TDC scorer nye mobil-kunder

Selvom TDC er presset på indtjeningen fra den før så fede-fastnet-forretning, er koncernen generelt i god gænge. Det skyldes ikke mindst mobilkunder, som fortsat strømmer til TDC. Alligevel har selskabets mobil-boss nu sagt op - uden at have noget nyt job i sigte.

Til trods for at TDC med løbene prisforhøjelser har forsøgt at gøre malkningen af fastnetkunderne stadigt mere effektiv, har anstrengelserne ikke kunne følge med den nedgang, som den gammeldags telefon-linje repræsenterer. Fastnettet er ifølge en regnskabsmeddelelse hovedforklaringen på, at TDC's omsætning i de første seks måneder af i år tog et dyk nedad sammenlignet med samme periode i fjor.

»Omsætningen er fortsat under pres på grund af faldende priser, og effekten ser ud til at accelerere. Men vores skarpe fokus på omkostningsreduktioner begynder at virke, og det betyder, at vi alligevel har kunnet forbedre vores indtjening i de første seks måneder,« siger adm. direktør og koncernchef Jens Alder.

Til gengæld tjener TDC lidt bedre på den overordnede drift, hvilket selskabet især kan takke de danske mobilbrugere for. Selv om TDC i forvejen er den største og mest dominerende mobil-udbyder herhjemme og derfor burde have relativt vanskelige ved at skaffe høje væksttal end de små nytilkomne konkurrenter - formåede TDC at rive endnu flere kunder til sig i første halvår af 2008. Nærmere betegnet voksede mængden af TDCs danske mobilkunder med 7,7 procent.

Ifølge de senest tilgængelige tal fra IT og Telestyrelsen - de dækker andet halvår 2007 - havde TDC i forvejen en markedsandel på 31 procent takket være den enorme kundedatabase med næsten to millioner mobilkunder.

TDC oplyser, at der også har været stigning i antal af bredbåndskunder, ligesom tv-området har påvirket regnskabet positivt.

Men alligevel er fremtiden ikke nødvendigvis positiv for telegiganten. Manden, der har stået i spidsen for den succesfulde mobilforretning i Norden, Mads Middelboe, har ifølge en anden pressemeddelelseudsendt i dag valgt at søge "nye udfordringer udenfor" koncernen, som det formuleres.

Ifølge pressemeddelelsen har Mads Middelboe været en af de drivende kræfter på det danske mobilmarked de seneste år, ligesom han også har stået bag væksten i TDC's mobilselskab Telmore og senest den "banebrydende" outsourcing af TDC's mobilnet til Ericsson.

Til ComON fortæller han, at han ikke har noget nyt job i sigte, men at han har følt, at det efter otte var på tide at prøve noget nyt.

Mads Middelboe vil dog ikke kunne havne i en konkurrerende virksomhed takket være en klausul.

Brudet med TDC skyldes ikke utilfredshed, fastslår han. Tværtimod har han håb om at komme itil at samarbejde med TDC i en eller anden udstrækning i sin fremtidige virke.

Jesper Theill Eriksen bliver med virkning fra senest 1. september ny direktør for Mobil Norden.

TDC har i alt 11,6 mio. kunder, hvilket er en fremgang på 4,3 pct. sammenlignet med første halvår 2007.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere