Se mobilmasternes placering på nettet

Videnskabsminister Helge Sander vil fra april give danskerne mulighed for på nettet at se, hvor i landskabet de omstridte mobilmaster er placeret.

Allerede fra april bliver det muligt via nettet at checke præcis, hvor i ens lokalområde teleselskaberne har placeret de omstridte mobilmaster.

Videnskabsminister Helge Sander har samlet politisk flertal for et forslag, som forventes vedtaget så snart Folketinget vender tilbage fra juleferie. Det vil pålægge IT- og Telestyrelsen at udarbejde en database over de danske mobilmasters placering. Denne database skal fra 1. april være offentlig tilgængelig. Det skriver Jyllands-Posten.

Kommunernes Landsforening og Telekommunikationsindustrien var ellers blevet enige om, at en mastedatabase skulle administreres af de enkelte kommuner.

Men en tidshorisont på to år for dette initiativ har fået videnskabsministeren til at skære igennem og sikre flertal for et forslag om, at hans egen IT- og Telestyrelse, som i forvejen ligger inde med oplysningerne om masternes placering, udarbejder en database allerede i foråret.

Samtidig har regeringen samlet en ekspertgruppe under sundhedsstyrelsen, som skal fastslå, om der overhovedet er strålingsfare fra de omdiskuterede mobilmaster. I juni 2003 frikendte en rapport fra Sundhedsministeriet og Videnskabsministeriet godt nok masterne, men den ophedede debat i efteråret fik Helge Sander til at iværksætte endnu en undersøgelse.

I slutningen af december 2003 slog de australske telemyndigheder fast, at strålingen fra de nye 3G-master er langt mindre end strålingen fra de traditionelle mobilmaster.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere