EU-kommissionen planlægger at indføre moms på digitale tjenesteydelser. Initiativet er et forsøg på at lukke det gigantiske hul, som åbner sig i statskasserne i EU-landene. Tab i milliardklassen kan blive konsekvensen, når EU-borgere kan betale og modtage varer over Nettet - uden at betale moms. Danmark kan blive den store taber i spillet om skattemilliarderne fra den elektroniske handel.
Planen om at indføre moms på tjenesteydelser over Internet skal imødekomme den voksende elektroniske handel og stigende båndbredde. Problemet er ikke bøger, CD’er og beklædningsgenstande, som bestilles over Nettet. Det er fysiske varer, som kontrolleres at landenes toldmyndigheder, og som bliver pålagt moms, inden de når frem til køberen.
Det virkelige problem hedder digital levering. Intet land kan kontrollere, hvilke varer der sælges og leveres over Internet. Det kan være software, musik eller elektroniske bøger. Båndbredden har indtil nu sat begrænsninger for, hvilke varetyper der kan leveres direkte over Internet - det er næppe interessant at vente flere timer på at downloade en videofilm - men det vil ændre sig snart.
New Economy
Den meget omtalte nye Internet-økonomi ("New Economy") åbner nye udfordringer for nationale skattemyndigheder. Hvis en dansk Internet-bruger f.eks. bestiller en bog hos den amerikanske netboghandel Amazon.com, og modtager bogen med posten, skal man betale dansk moms. Hvis den samme kunde bestiller bogen som en elektronisk fil, betaler og henter den ned på sin pc, slipper man for at betale moms.
Nu er det næppe sandsynligt, at Amazon.com ruinerer den danske stat med sit bogsalg, men i takt med at flere og flere varer kan sælges i digital form over Nettet - forbi toldvæsenet - mister staten vigtige skatteindtægter. I gennemsnit udgør moms en femtedel af statsindtægterne i EU.
EU-kommissionens forslag betyder, at firmaer udenfor EU, som sælger for mere end 100.000 euro (omkring 800.000 kr.) til EU-lande om året, skal lade sig registrere i et valgfrit EU-land og betale landets momssats for deres salg til hele EU. Forslaget skal garantere, at momspengene ikke kan forsvinde ud af EU, men det betyder samtidig, at EU-lande med meget lave momssatser - som Luxembourg (14 pct.) og Tyskland (15 pct.) - kan tjene milliarder på den elektroniske handel, fordi næsten alle Internet-firmaer vil vælge at lade sig registrere her.
Samtidig vil f.eks. Danmark med sin momssats på 25 pct. miste milliardindtægter, fordi alle skatteindtægter fra det elektroniske salg i EU vil tilfalde nogle ganske få lande med lav moms. En konsekvens kan blive harmonisering af momssatser på et lavt niveau.
Bag forslaget ligger ideen om, at produkter, som kan digitaliseres og sendes gennem en Internet-forbindelse, skal betragtes som tjenesteydelser og ikke som varer. I EU gælder generelt, at tjenesteydelser beskattes i oprindelseslandet. Princippet skyldes, at tjenesteydelser normalt ikke kan eksporteres; de er knyttet til et bestemt lokalområde. En forestilling, der er forældet i informationssamfundet.
Bangalore
EU-planen er blevet mødt med kritik i flere medlemslande. Den tyske regering kræver eksempelvis, at virksomheder, som sælger over Internet til EU-kunder, skal betale moms i hvert enkelt land, hvor de har kunder. Amazon.com skal altså beregne dansk moms for sit salg i Danmark, og kan ikke slippe med at bruge den lave momssats fra Luxembourg.
Men når der er tale om digital levering, hvor bestillingen ikke er knyttet til en fysisk adresse, kan forretningen ikke være sikker på, i hvilket land kunden befinder sig. Selvom kunden har en Internet-adresse hos en tysk Internet-udbyder, kan det meget vel være, at pc’en står i Danmark.
Internet-brugere kunne uden problemer anskaffe sig adskillige Internet-adresser fra lande, som slet ikke opkræver moms, og dermed helt slippe for at betale afgifter. Internet-forretningen kan ikke kontrollere, hvor kunden befinder sig.
Et helt andet problem er, hvordan virksomheder fra USA, Kina eller andre lande, der sælger produkter over Nettet, skal tvinges til at lade sig registrere i EU. Store firmaer med kendte varemærker kan selvfølgelig ikke tillade sig at omgå de nationale momsregler; men hvilken EU-myndighed skal tvinge en garagevirksomhed i Bangalore til at underkaste sig kommissionens momsregler?
Selv i det tilfælde, hvor forretninger udenfor EU afleverer regnskaber over deres salg til EU-lande, kan tallene ikke verificeres. Ingen kan garantere, om det faktisk er hele omsætningen eller blot en brøkdel af den, som oplyses. Så længe det ikke er muligt at banke digitale grænsepæle op i cyberspace, hvor hver byte kontrolleres, og hvor hver Internet-bruger entydigt kan identificeres med navn og adresse, er Nettet et frirum for digital frihandel.
Den amerikanske regering har protesteret kraftigt mod EU-planerne. USA mener at EU bremser den elektroniske handel. Også i USA kender man problemet med beskatning af Internet-handel. De enkelte forbundsstater opkræver deres egen moms efter meget forskellige satser; derfor er e-handel i USA indtil videre helt fritaget for moms.
