Per S. Andreasen stopper som dansk Xerox-direktør

Efter eget ønske stopper Per S. Andreasen som administrerende direktør for Xerox Danmark for at få mere tid til familien. Det er livet som pendler og alt for mange rejsedage, der ifølge leverandøren har fået Per S. Andreasen til at træffe beslutningen om at stoppe i Xerox Danmark.

Udover at være direktør for Xerox Danmark har Per S. Andreasen også haft det skandinaviske ansvar for Xerox' Office-division.

Per S. Andreasen bor i Aalborg og har i halvandet år pendlet dagligt mellem hjemmet i Nordjylland og Xerox' hovedkontor i Ballerup.

I en intern meddelelse til medarbejderne i Xerox Danmark siger Mike Whitehouse, general manager nordic:

»Det er med beklagelse, at jeg har accepteret Per Andreasens opsigelse. Opsigelsen kommer efter flere måneders dialog mellem Per og mig, og baggrunden for opsigelsen er meget enkel: Kombinationen af den daglige pendling og de mange rejsedage har gjort det umuligt for Per at skabe den balance mellem arbejde og privatliv, som han ønsker for sin unge familie. Det har været en svær beslutning, som jeg respekterer. Indtil vi har fundet hans afløser, fortsætter Per med sine nuværende arbejdsopgaver, og jeg har fuld tillid til at han vil afslutte disse professionelt.«

Per S. Andreasen udtaler om sin fratrædelse:

»Jeg har haft 12 fantastiske år i Xerox, som er en af verdens ypperste, globale koncerner, man kan ønske sig
at være en del af. Beslutningen har været svær, men jeg ved, at den er rigtig på det personlige og familiemæssige plan. Nu starter et nyt kapitel, og jeg har da gjort mig nogle tanker om, hvad fremtiden skal byde på, men det er stadig uvist og derfor alt for tidligt at udtale sig om.«

Per S. Andreasens fratrædelsesdato er 31. august 2003, oplyses det.

Det var i perioden med Per S. Andreasen ved roret, at Xerox kom i pressemodvind som følge af tvivlsomme aftaler mellem kopimaskineforhandlere og blandt andet uddannelsesinstitutioner. Og han var også med i den periode, hvor Xerox på globalt plan efter en række underskud blev en truet virksomhed. Siden er der blevet stille omkring kopimaskinesagen, og Xerox er kommet ovenpå økonomisk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere