Viacom har fået nok af YouTubes overtrædelser af copyright-lovgivningen og lægger nu sag an. De mener, at Google og YouTube skylder dem en milliard dollar.
Viacom skriver i en pressemeddelse, at YouTubes forretningsmodel er bygget op om, at overtræde andres ophavsrettigheder og tjene penge på det. Derudover mener Viacom også, at den tidskrævende opgave, at overvåge YouTube, bliver smidt over på de forudrettede, uden at videotjenesten har gjort noget for at rette op på situationen.
Viacom anslår, at YouTube lægger båndbredde til 160.000 videoer med materiale fra Viacoms mange tv-kanaler. Disse skulle angiveligt være blevet set mere end halvanden milliard gange.
I sidste måned bad Viacom YouTube om, at fjerne 100.000 klip fra siden.
I pressemeddelelsen skriver Viacom videre, at forhandlinger om at rette op på situationen var uden virkning, og at de derfor måtte gå rettens vej.