Nokia satser på GPS-mobiltelefoner

Billige chipsæt til mobiltelefoner skal skabe det endelige gennembrud for GPS-teknologien.

I de sidste to år er salget af GPS-navigationsudstyr steget kraftigt, men Nokia regner med at de selvstændige GPS-enheder, Personal Navigation Devices (PND), snart vil blive overhalet af mobiltelefoner med indbygget GPS. Det skriver digi.no.

Det globale salg af PND'er ventes at ligge på mellem 10 og 15 millioner enheder i år, og Nokia regner med, at salget vil stabilisere sig på omkring 20 millioner enheder i de kommende år.

Det skyldes en hel bølge af nye GPS-mobiltelefoner, der vil begynde at gøre et indhug i markedet. Nokia kommer selv med en avanceret model til foråret, N95, men der kommer også flere billigere modeller.

Prisen for GPS-chipsæt falder hurtigt og Nokia forventer at prisen rammer 2 euro i løbet af de næste par år. Til den tid vil det være muligt at købe en mobiltelefon med GPS til omtrent 100 euro eller under 800 kroner.

Nokia forudsiger at salget af mobiltelefoner med GPS vil stige 30 gange i løbet af de næste fem år og allerede i 2009 vil salget ligge på 30 millioner enheder om året - dermed har GPS-mobilerne overhalet de selvstændige GPS-enheder.

Mobiltelefonerne har desuden den fordel, at de kan modtage informationer om satellitsignalerne gennem mobilnettet, det såkaldte Assisted GPS, som skal sørge for, at enhederne fungerer bedre under dårlige modtageforhold, f.eks. i nærheden af høje bygninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere