Samarbejdspartner efterforsker IT Factorys revisor

Revisionsfirmaet KPMGs rolle i sagen om IT Factory bliver kulegravet af revisonsfirmaet Grant Thornton. Men de to firmaer er nære samarbejdspartnere i revisionen af A.P. Møller og Danske Bank. "Man kan frygte om det bliver en uafhængig undersøgelse," siger ekspert.

Revisionsfirmaet KPMG bliver netop nu efterforsket af kurator Boris Frederiksen for erstatningspligtigt svigt i forbindelse med IT Factory.

Han har bedt revisionsfirmaet Grant Thornton i at bistå sig med opgaven, så han kan vurdere, om der skal rejses erstatningssag.

Men Grant Thornton og KPMG har et meget nært samarbejde i forbindelse med revision af A.P. Møller og Danske Bank. Derfor frygter lektor i regnskab og revision på CBS, at Grant Thorntons undersøgelse ikke bliver så grundig som den burde.

»Det er problematisk, at man sætter en nær forretningspartner til at undersøge KPMG. Man kan frygte om det bliver en uafhængig undersøgelse,« siger Kim Klarskov Jeppesen til ComON.

Oplysninger kommer bag på kreditorernes advokat Jan Bech.

»Det er noget, jeg må tage op med kurator. Men jeg har stor tillid til hans vurdering af Grant Thornton,« siger Jan Bech.

Kurator Boris Frederiksen mener ikke, at de to revisionsselskabers samarbejde om A.P. Møller og Danske Bank giver anledning til bekymring.

»Vi har spurgt Grant Thornton ,om de havde nogle problemer med at løfte opgaven, og det har de ikke. Jeg mener ikke, at der er et habilitetsproblem,« siger Boris Frederiksen.

Hvis Grant Thorntons undersøgelse af KPMG betyder, at Boris Frederiksen på vegne af kreditorerne rejser erstatningskrav mod KPMG, så betyder det, at Danske Bank er involveret i en erstatningssag mod sit eget revisionsfirma. Sammen med Grant Thornton står KPMG nemlig for revisionen i Danske Bank.

»Hvis Danske Bank på baggrund af Grant Thorntons vurdering reelt fører sag mod KPMG, så fører de sag mod deres eget revisionsfirma og det er ikke holdbart. Derfor må de formentlig opsige aftalen med KPMG og Grant Thornton. Så kan de selvfølgelig hyre Grant Thornton igen, men der er en risiko for, at banken ikke gør det, og det betyder, at Grant Thorntons undersøgelse kan føre til at de mister to meget store kunder,« siger Kim Klarskov Jeppesen.

A.P.Møller ejer 22 procent af Danske Bank.

Boris Frederiksen afviser tanken som en meget tænkt eksempel.

»Jeg kan i øvrigt ikke se, hvorfor det skulle gå ud over Grant Thornton, hvis KPMG bliver droppet af Danske Bank,« siger han.

Professor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet, der er ekspert i økonomisk kriminalitet, tror ikke, der er et reelt problem.

»Kurator er i virkeligheden den bedste garanti for at Grant Thornton ikke har en interessekonflikt, for han har en meget stor interesse i, at der kan rejses erstatning mod KPMG,« siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere