Nyt lovforslag beskytter it-ansatte

Jobklausuler har forhindret nogle it-ansatte i at søge nye job, men et nyt lovforslag fra beskæftigelsesministeren skal sætte en stopper for stavnsbinding. Medarbejdere er dog stadig bundet et år, siger fagforening.

Ansatte må ikke stavnsbindes, mener Claus Hjort Frederiksen med et nyt lovforslag.

Beskæftigelsesministeren har været det politiske midtpunkt i striden om jobklausuler, hvor blandt andet ansatte i IBM har haft vanskeligt ved at søge nye job i samme branche, fordi IBM havde indgået hemmelige aftaler med andre it-virksomheder om ikke at gå på hugst efter hinandens medarbejdere.

Med det nye lovforslag skal arbejdsgiverne som hovedregel orientere ansatte om jobklausuler og samtidig kompensere ligesom ved andre lignende klausuler.

Men det nye lovforslag har en række huller, slår fagforeningen PROSA fast. Ved virksomhedsoverdragelser må virksomhederne fortsat benytte de hemmelige jobklausuler i et helt år - et halvt år før og et halvt år efter overdragelsen. Samtidig har de ramte medarbejdere ikke ret til kompensation.

Netop i it-branchen er der mange virksomheder, der skifter ejere, og sagen omkring IBM's jobklausuler havde netop sit udspring i gigantens overtagelse af Mærsk Data.

»Det er altså et kæmpe hul i loven omkring virksomhedsoverdragelser, og det er dybt urimeligt,« siger faglig konsulent Hanne Lykke fra PROSA til Computerworld.

Fagforeningen HK/Samdata har endnu ikke haft mulighed for nærlæse det nye lovforslag, men formand Pia Brade understreger, at fagforeningen som udgangspunkt er imod alle former for jobklausuler, der forhindrer medarbejderne i at søge nye job.




IT-JOB

Saab Danmark A/S

Senior Software Developer

SporingsGruppen ApS

Frontend-udvikler

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Cyber Security Konsulent
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere