Artikel top billede

Fusk og svindel med netdomæner

Ny rapport afslører omfattende fusk og vildledning med domæne-oplysninger.

Når du registrerer en netadresse under .com, .net eller et andet gTLD (generic Top Level Domain) skal du aflevere en række oplysninger om dig selv, herunder navn, adresse og andre kontaktoplysninger. Nu skulle man tro, at de fleste domæneejere vil gøre dette ganske samvittighedsfuldt. Men en ny rapport, bestilt af domæne-organisationen ICANN, tegner et noget dystert billede. Faktisk er det kun 23 procent af de registrerede domæneadresser, hvor alle oplysninger er korrekte - der er altså fejl i hele 77 pct.

Derudover er hele 29 procent af netnavnene registreret med åbenlyst falske eller mistænkelige informationer - måske står ejeren som Anders And i Andeby - og otte procent opfylder ikke ét af de tre kriterier i rapporten. Resten bevæger sig i en gråzone, hvor det er svært at afgøre om det er sjusk eller bevidst vildledning. Men billedet er tydeligt. Den internationale database over domæneejere er smækfyldt med fejl.

Det første kriterie er, hvorvidt domæneejerens adresse er en gyldig postadresse. Her mangler 13 pct. én eller flere oplysninger - som f.eks. vejnavn eller husnummer - for at være en fuld adresse. Næsten 1 pct. mangler alle adresseoplysninger, og lidt færre har en adresse, der åbenlyst er falsk. Næsten hver tiende er registreret på en postboks-adresse, hvor det kan være svært at afgøre, om den er gyldig eller ej.

Det andet kriterie handler om, hvorvidt der rent faktisk findes en person med det angivne navn på den pågældende adresse. Kun i halvdelen af tilfældene kunne forbindelsen mellem personnavn og adresse bekræftes.

Det tredje og sidste kriterie var, om den kontaktede person kunne bekræfte, at vedkommende rent faktisk havde registreret domænet. Rapportens forfattere forsøgte at kontakte de pågældende personer telefonisk, ofte med opslag i telefonbogen, i stedet for at bruge de ofte mangelfulde telefonnumre, der er angivet under domæne-registreringen. Men i mange tilfælde var det slet ikke muligt at finde frem til ejeren, fordi oplysningerne var ufuldkomne.

Rapporten konstaterer, at det er alt for nemt at indtaste mangelfulde oplysninger eller slet ingen oplysninger, når man registreret et nyt domænenavn. Og det kan gøre det meget svært at spore, hvem der reelt står bag en hjemmeside, og dermed gøre livet lettere for nettets mere lyssky elementer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere