Artikel top billede

Facebook bliver integreret i Microsoft Office

Det tætte samarbejde mellem Microsoft og Facebook bliver endnu tættere.

Mange virksomheder har svært ved at finde ud af hvordan de skal integrere sociale netværk som Facebook og Twitter på arbejdspladsen. Nogle vælger at forbyde dem helt. Andre tillader begrænset brug af Facebook eller kræver måske at det kun må ske i middagspausen. Nu har Microsoft åbenbart valgt at indbygge Facebook i den næste version af Office-pakken – så det bliver endnu lettere at bruge Facebook på arbejdet (og endnu sværere at forhindre det).

Det er ZDNet, som har gravet denne information frem fra et meget usædvanligt sted. En jobannonce fra Microsoft indeholder følgende interessante oplysning, herunder gengivet på originalsproget:

”For Office 15 we’re building new products to deliver integration of instant messaging/presence with social networks such as Facebook.”

Jobannoncen er i mellemtiden blevet slettet, men ZDNet har gemt et screenshot.

Det ser altså ud til, at Microsoft vil bygge bro mellem sine egne instant messaging-systemer og de sociale netværk som Facebook.

Office 15 er kodenavnet for den næste version af kontorpakken, som muligvis først kommer i 2014 – så et mere sandsynligt navn kunne være Office 2014.

Der har tidligere været rygter om at Office 15 kommer samtidig med Windows 8, men nu ser det ud til at den næste version af operativsystemet kommer allerede i 2012. Så det er muligt at den næste Office-version også kommer tidligere end ventet.

En analytiker ser integrationen mellem Office og Facebook som en naturlig konsekvens af, at vores arbejds- og privatliv på nettet smelter sammen.

”Facebook og Microsoft har en alliance som går helt tilbage til deres forsøg på at holde den fælles fjende Google væk. Forvent at dette partnerskab vil fortsætte, ikke kun som en softwarealliance, men også fordi grænserne mellem vores personlige liv og arbejdslivet udviskes og Facebook bliver det dominerende id-system på nettet,” siger analytiker Jeremiah Owyang fra Altimeter Group til ReadWriteWeb.

Microsoft investerede faktisk 240 millioner dollar i Facebook helt tilbage i 2007 og ejer 1,6 procent af selskabet. Det er måske den bedste investering, som Microsoft har foretaget siden firmaet købte en bid af Apple.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere