Datatilsynet gennemførte i uge 12 omkring 30 inspektioner hos kommuner, politikredse, statslige institutioner og private forskere i det nordjyske område. I en pressemeddelelse fortæller Datatilsynet, at formålet med inspektionerne var at kontrollere om behandlingen af personoplysninger sker i overensstemmelse med persondataloven.
Tilsynet har bl.a. undersøgt intranet og hjemmesider, sikkerhedsregler og procedurer, opbevaring af projektdata og opfyldelse af anmeldelsespligten i persondataloven.
De indsamlede oplysninger bliver nu bearbejdet hos Datatilsynet, som fortæller at det foreløbigt kan konkluderes, at der er stor forskel på, hvorvidt de dataansvarlige kan siges at leve op til persondatalovens krav.