Artikel top billede

Ny organisation skal bevare den digitale kulturarv

Dansk fingeraftryk på den nye Open Planet Foundation, som skal arbejde med digital bevaring af viden til eftertiden.

Sammen med seks andre europæiske partnere har Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek grundlagt den nye Open Planet Foundation (OPF). Den nye organisation sammenlignes i sin struktur med Mozilla. Den skal arbejde med digital langtidsbevaring og samle viden om best practices samt sørge for adgang til generelt udbredte og anvendte løsninger. Målet er, at organisationen skal binde væsentlige initiativer på området sammen.

”Det er helt oplagt at løse de store udfordringer omkring digital langtidsbevaring i internationale fællesskaber og med OPF har vi en rigtig god base for at sikre fortsat samarbejde," siger Bjarne Andersen, der er sektionsleder for digitale ressourcer hos Statsbiblioteket.

Han er også med i bestyrelsen for OPF og det skal sikre at Danmark – udover at have sat et kraftigt fingeraftryk på stiftelsen af konsortiet – også får også væsentlig indflydelse på fremtidige beslutninger.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek har været involveret i EU-projektet Planets, hvor der er udviklet og forsket i digital langtidsbevaring. Her er der udviklet metoder og værktøjer, som skal hjælpe til at løse den dobbelte udfordring med forsvarligt at bevare digitalt materiale og samtidig sikre de kommende generationers adgang til materialet.

Uden denne indsats ville det i fremtiden være langt sværere at læse og fortolke nutidens digitale information. Det sammenlignes med at stå med en kæmpe vinkælder uden nøgle til kælderen og uden en proptrækker.

I projektets sidste etape har de to danske biblioteker arbejdet med at beskrive, hvordan de udviklede værktøjer helt konkret indgår i løbende bevaringsarbejde i institutionerne.

Det Kongelige Bibliotek har brugt planlægningsværktøjet PLATO til at vurdere, hvordan man kan tage hånd om Dansk Folkemindesamlings digitale arkiv, og Statsbibliotekets har integreret Planets værktøjer i relation til bibliotekets eget system til håndtering af digitale samlinger. OPF er dannet i kølvandet af EU-projektet.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere