Elektroniske betalinger kan give milliard-besparelse

En ny KPMG-analyse konkluderer at elektroniske fakturaløsninger kan medføre besparelser på 1,1 milliarder kroner i den offentlige sektor.

Den offentlige sektor kan spare over 1,1 mia. årligt hvis alle betalinger gennemføres med elektroniske fakturabehandlings-løsninger og automatiske konto-overførsler. Det viser en ny analyse, som KPMG har udført for Finansministeriet.

Analysen vurderer mulighederne for at optimere betalings-forvaltningen ved at erstatte de mindre effektive papirbaserede betalingsformer med elektroniske konto-til-konto-overførsler mellem den offentlige sektor på den ene side og borgerne og virksomhederne på den anden.

»Vi skønner, at optimeringspotentialet vil være knap 1,1 mia.kr. årligt fordelt på 54 pct. i kommuner, 11 pct. i amter og 35 pct. i staten. Vurderingen er et udtryk for konservative skøn, men det fulde potentiale forudsætter fuld implementering af automatiske konto-til-konto-overførsler samt elektroniske fakturabehandlings-løsninger,« siger Jacob Holm, partner i KPMG Consulting.

Den nye analyse viser at indførelsen af elektroniske fakturaløsninger, hvor virksomhederne fremsender fakturaerne elektronisk, og hvor de offentlige myndigheder gennemfører en elektronisk viderebehandling, tilbyder et effektiviserings-potentiale på mellem 600 og 700 mio.kr. for begge parter.

»Analysen har vist, at der eksisterer systemer - dvs. velkendte, udbredte løsninger - som kan optimere betalings-forvaltningen, således at så godt som alle betalingstransaktioner kan foregå digitalt, konto-til-konto. Mulighederne bliver blot ikke anvendt fuldt ud i dag,« siger Jacob Holm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere