Statens ledere strammer greb om offentlige it-udgifter

Offentlige it-skandaler som Amanda og Statens Lønsystem har sat sine spor i bevidstheden hos de offentlige topchefer. Derfor strammer de nu grebet om it-udgifterne. Det fremgår af en spritny analyse som den uafhængige tanketank Center for Digital Forvaltning står bag.

Fem ud af seks offentlige it-indkøb blev sidste år finansieret med penge fra den generelle pulje til indkøb. Mens kun hver sjette investering var konkret navngivet i Finansloven.

I det kommende år har de offentlige topchefer dog fordoblet antallet af navngivne it-investeringer, mens det ventes at de øvrige it-indkøb vil blive reduceret tilsvarende.

»Når man har dedikerede konti til it-investeringer som en del af Finansloven, betyder det, at man får bedre overblik over, hvornår budgetterne overskrides. Hvis pengene i stedet tages af en uspecificeret pulje, er der en større tendens til at udgifterne løber løbsk,« forklarer analysechef Troels Andersen fra Center for Digital Forvaltning til IT-avisen ComON.

Ifølge ham er det et tydeligt tegn på, at de offentlige ledelser har taget it-investeringerne helt op på øverste beslutningsniveau for bedre at kunne styre udgifterne.

»Dermed bliver det også nemmere for topledelserne og politikerne at holde styr på udgifterne,« uddyber Troels Andersen.

I alt vurderer Center for Digital Forvaltning, at staten det næste år i lighed med sidste år vil bruge mellem fem og seks milliarder kroner på investeringer i it.

Øget centralisering
Blandt de nye udgifter er flere investeringer i nye systemer, udgifter til drift af it-systemerne, samt udvikling af borgerportaler, viser analysen af Finansloven.

Samtidig er der en øget tendens til, at de offentlige styrelser nu begynder, at centralisere deres indkøb og drift og dermed gå efter stordriftsfordele, forklarer Troels Andersen.

»Det er meget lig med det, som vi ser i den private sektor. Der er langt flere styrelser, som nu samler deres indkøb under det respektive ministerium, og dermed centraliserer driften. Det er et tegn på, at det offentlige er begyndt at føre de fælles tanker ud i livet, som Finansministeriet luftede for flere år siden,« siger Troels Andersen.