Øget modstand mod svensk aflytning

Den svenske spionagetjeneste FRA er kommet yderligere i modvind efter, at man har forsøgt at stoppe en kritisk blogger. Samtidigt tegner der sig et flertal i Riksdagen for en ændring af den omstridte FRA-lov.

Det har ikke manglet på kritisk omtale efter den militære svenske aflytningtjeneste sidste måned fik Riksdagens accept til at lytte med på al digital kommunikation ind og ud af Sverige. Men sjovt nok synes omtalen - og kritikken - at nå nye højder - efter at FRA forleden forsøgte at stoppe en svensk bloggers offentliggørelse af hemmeligt stemplede dokumenter.

Blogger Henrik Alexandersson har angiveligt dokumenteret, hvordan FRA tilbage i 1991 spionerede mod sagesløse svenskere. Han har blandt andet offentligjort hemmelige dokumenter, der viser, at telefax-kommunikation mellem Sverige og Rusland blev aflyttet.

Bloggeren, der bor på skift i Sverige og Belgien, kunne forleden fortælle sin læsere, at FRA havde indklaget ham til Justitiekanslern, der i Sverige er regeringens kontrolinstans i forhold til den offentlige forvaltning. Han var samtidigt bibragt den forståelse, at han ville blive pågrebet, når han satte sine fødder på svensk jord.

Den svenske blogosfære var hurtig til at tromme støttekommitte og modtagelseshold sammen, som kunne dokumentere seancen, hvis Henrik Alexandersson skulle blive anholdt ved sin planlagte ankomst i Arlanda lufthavn mandag, og sagen bredte sig hurtigt i svenske og internationale medier.

Arrestordren på den kritiske blogger blev tilsyneladende trukket tilbage efter den massive dækning af sagen, og han fik lov til at rejse uhindret i sit hjemland. De dokumenter, som spionagetjenesten forsøgte at presse ham til at fjerne, blev samtidigt viderebragt af mindst 40 andre svenske bloggere, skriver The Register.

De kritiske røster mod FRA og den kontroversielle aflytningslov havde i forvejen fået ny styrke tidligere på måneden, da det spinkle flertal i Riksdagen, der vedtog FDEA-loven, blev vendt til et mindretal.

Da loven blev vedtaget i juni, stemte kun et enkelt medlem af det regerende Folkpartiet liberalerne, Camilla Lindberg, imod, mens en enkelt af hendes partifæller undlod at stemme.

I sidste uge havde modstanden mod loven bredt sig så meget, at fire andre medlemmer af Folkpartiet liberalerne meldte sig under nej-sigernes faner. De har ifølge svensk presse erklæret, at de vil støtte et nyt lovforslag om at fjerne FRA-loven igen.

Om det kommer så vidt bliver afgjort når den svenske Riksdag samles igen til september.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere