De solgte er fire butikker i hovedstadsområdet (Amagerbrogade, Falkonér Allé, Gyldenløvesgade, Strandvejen) samt de to butikker i Odense og Århus.
Lyd & Bolig overtager lejemål og inventar i de seks butikker. Endvidere har selskabet overtaget medarbejderforpligtelsen på en række af de tidligere AlfaView-medarbejdere.
Hos kurator for boet har der siden konkursen været travlhed med forhandlinger til flere sider om AlfaView-boet: "Det er glædeligt, at der nu endelig er fundet en løsning, hvor der bliver bevaret en række arbejdspladser," siger kurator Birgitte Frølund.
Lyd & Bolig-butikken drives af Bo Knudsen og Lasse Brandt. De vil nu skabe en ny landsdækkende kapitalkæde, og overvejer også franchise-modellen. Kapitalen kommer fra investeringsselskabet InvestOne, der er etableret af iværksætterne Bo Knudsen, Klaus Hansson og Steen Fugmann.