Google åbner sin Wave

Google gør alt for at gøre sin nye Wave-tjeneste så åben overfor omverden som muligt.

Der har været stor opmærksomhed omkring den nye kommunikationstjeneste Google Wave selvom den stadig befinder sig i en begrænset betatest. Hvis man skal tro Google så skal Wave revolutionere hele den måde, vi kommunikerer på. Men der lægges også stor vægt på, at Wave skal etableres som en åben platform. Google har allerede tidligt åbnet Wave for udviklere, væsentlige dele af koden skal lægges ud som open source og tjenesten får en decentral struktur.

Google har netop taget endnu et stort skridt for at åbne Wave. Nu kan udviklere, som skaber deres egne tjenester baseret på Google Wave Federation Protocol, teste deres prototyper op mod Wavesandbox.com. Her er der tale om en åben protokol, som Google håber at kunne etablere som en form for standard.

Det skulle således være muligt for alle at etablere deres egen Wave-server og udbyde tjenester gennem den åbne protokol - ligesom man i dag kan indrette en SMTP-server.

I dette blogindlæg beskriver udviklerne bag Google Wave - som blandt andet sidder i Danmark - en række nye ressourcer, værktøjer og vejledninger for udviklere, der vil optræde som Wave-udbyder. Herunder altså også Wavesandbox.com.

Wave er stadig i en tidlig fase og specifikationerne kan nå at ændre sig, men det betyder omvendt også, at eksterne udviklere har mulighed for at bidrage og få indflydelse på den færdige protokol.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere