Artikel top billede

Nu kommer den intelligente cykel

MIT-forskere har udviklet en intelligent bycykel, Copenhagen Wheel, der både kender dig og trafikken - og giver dig ekstra energi, når du tramper i pedalerne.

Den ligner en almindelig cykel med en stor, rød kasse rundt om baghjulet. Men Copenhagen Wheel er alt andet end almindelig. Den indeholder mere avanceret elektronik end mange biler. Den nye hybrid-cykel er udviklet af Senseable City Lab på det berømte amerikanske Massachusetts Institute of Technology (MIT) og den blev præsenteret tirsdag morgen i forbindelse med borgmester-topmødet på Københavns Rådhus. Her deltager borgmestre fra en række af verdens største byer i deres eget topmøde, der forløber parallelt med klimamødet i Bella Center.

Alt det, der adskiller Copenhagen Wheel fra en almindelig cykel, ligger gemt i den røde kasse, der er monteret på hjulet. Kassen indeholder blandt andet en motor, som gemmer energi hver gang cyklisten bremser, og frigiver denne energi når man har brug for et ekstra skub, f.eks. op ad bakke. Cyklen skal altså ikke lades op ligesom f.eks. en elbil - den lader sig selv op mens man cykler. Og man skal stadig trampe i pedalerne, men cyklen gør det lettere at komme rundt - den gør "bakkede byer fladere og store byer mindre," som det blev sagt på pressemødet.

Men motoren er kun en meget lille del af det, der adskiller Copenhagen Wheel fra en almindelig cykel. Den indeholder nemlig også sensorer, som registrerer luftkvalitet, forurening, temperatur og andre parametre, og den fungerer som en fitness-cykel, der holder øje med hvor langt du har cyklet og giver gode råd til at motionere.

Det hele styres fra en smartphone som monteres på styret - på pressemødet var det en Apple iPhone, som blev brugt til at kommunikere med den elektriske cykel. Det er også her, man kan skifte gear og aktivere den lagrede bremseenergi for at få et ekstra skub. På telefonens display kan man også se hastighed, retningen og den afstand, man har cyklet.

Cyklen har sin egen GPS og mobil-modem, og den sender og modtager løbende informationer om luften og trafikken, der vises på smartphonen. Ideen er, at man kan dele oplysninger om f.eks. forureningsniveau med sine venner, med andre Copenhagen Wheel-cyklister eller med kommunen, som på den måde pludselig modtager data fra tusindvis af mobile luftmålestationer. Det kan hjælpe med at skaffe et detaljeret billede af trafiksituationen, bevægelsesmønstre i storbyen og forureningsniveau. Det understreges at alle data overføres anonymt.

"Cykelhjulet indeholder alt hvad du har brug for, så det er ikke nødvendigt at tilføje sensorer eller anden elektronik til rammen; en eksisterende cykel kan opgraderes på et øjeblik. Man kan sige at den er foddrevet; når du træder i pedalerne giver motoren et supplement til din energi; når du bremser, bliver motoren opladet mens du bliver langsommere," sagde professor Carlo Ratti fra MIT Senseable Lab.

MIT fortæller at Copenhagen Wheel dels skal få flere til at skifte fra bilen til cyklen ved at gøre det mere behageligt at cykle rundt i storbyen, og dels skal hjælpe med at skabe et billede af trafikken i byerne.  

"Vores ambition er, at 50 procent af vores borgere skal cykle på arbejde eller i skole hver dag. Så for os er dette projekt en del af svaret på, hvordan det kan gøres mere attraktivt at cykle," sagde overborgmester Ritt Bjerregaard under præsentationen.

Hun fortæller at byen også selv vil undersøge muligheden for at udskifte nogle af bilerne til de ansatte med cykler. Målet er at København skal blive verdens første co2-neutrale hovedstad i 2025.

Det forventes at Copenhagen Wheel vil gå i produktion til næste år, og prisen skulle ligge på samme niveau som en almindelig elektrisk cykel. Prototypen er udviklet sammen med Ducati og det italienske miljøministerium.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere