Mobiltelefoner holder højest tre år

Både Nokia Og Sony Ericsson har åbent forklaret, at deres mobiltelefoner højst har en levetid på tre-fire år.

Den norske virksomhed Forbrukerforsikring har trukket Nokia i retten. Sagen er baseret på en forbruger, hvis telefon gik i stykker efter to år og tre måneder.

Onsdag var første retsmøde og her vidnede repræsentanter fra både Sony Ericsson og Nokia. Begge overraskede ved at meddele, at den forventede levetid på producenternes telefoner var tre til fire år.

Reklamationen på Nokiatelefonen blev afvist, da reklamationstiden er to år ligesom i Danmark. To år er den grænse som de fleste producenter gerne vil holde, mens forbrugerne i Norge ønsker en femårig reklamationsret. Det er den uoverensstemmelse, der nu er endt i retten, skriver den norske avis VG Nett.

Både Sony Ericsson og Nokia gjorde det helt klart, at deres telefoner uanset model havde en maksimal levetid på tre-fire år ved normal brug. Det blev fremhævet, mobiltelefoner i dag udsættes for voldsomt slid. Da de bruges både til sms, billeder, samtaler og som musikafspillere.

End ikke Nokias sportsserie, som er designet til en hård medfart og kan modstå vand og tryk, kan holde mere end nogle få år ifølge producenten.

Udmeldingerne fra producenterne har fået skarpe ord med på vejen af det norske Forbrukerråd.

»Det er opsigtsvækkende, hvis en mobiltelefon ikke kan holde mere end tre til fire år ved almindelig brug. Det er utrolig vigtig information for forbrugerne. Så vigtig, at en kunde bør få det at vide, når telefonen købes,« siger Jurist i Forbrukerrådet John-Andreas Lange til VG Nett.

Han mener, at det skal undersøges om producenterne bevidst spekulere i, at udvikle telefoner med en kort levetid.

»I så fald er det dybt uansvarlig både i forhold til miljøet og kunderne,« forklarer John-Andreas Lange til VG Nett.

Producenterne fremhævede i retten, at de norske kunder ofte skifter telefon, og at telefonens levetid bør ses i lyset af dette faktum.

»Det, at mange kunder vælger at bytte telefon efter kun to år, betyder jo ikke, at kunderne generelt ønsker en kort levetid. Mange kunder ser ikke deres telefon som en modegenstand, men som en brugsgenstand, som de håber på at have i lang tid« siger John-Andreas Lange til VG Nett.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere