Internetportalen www.Ivaekst.dk tilbyder fra onsdag den 16. august små og mellemstore virksomheder gratis rådgivning.
Over halvdelen af de nye virksomheder afgår ved døden efter få år, fordi de ikke opnår vækst. Nu er Multidata, KPMG, Microsoft, DANA, Post Danmark og Ret & Råd gået sammen om at lave en rådgivningsportal.
I modsætning til rådgivning til iværksættere, der vil starte deres egen virksomhed, så fokuser Ivækst på at hjælpe virksomhederne senere i processen omkring effektivisering, vækst, risici og afhændelse. Rådgivning om opstart er dog også mulig.
Rådgivningen vil også blive samlet på en cd-rom og der vil blive udbudt kurser, messer og seminarer til de små og mellemstore virksomheder.