Elbil kører 500 kilometer uden stop

Ny danskudviklet brændselscelle lader batteriet op mens bilen kører.

En elbil som kan køre 500 kilometer uden at stoppe, med samme acceleration og gennemsnits-hastighed som en almindelig bil. Det lyder som fremtidsmusik, men et dansk konsortium mener nu, at man har nået et afgørende gennembrud, der giver elbilen de samme egenskaber som dem, man finder i benzinbilen. Det nye koncept præsenteres af Metha Energy Solutions og Serenergy op til FN’s klimatopmøde i København, der starter i næste uge.

»Langsommelig og besværlig opladning af elbilens batteri og kort aktionsradius har hidtil været den største forhindring for elbilen. Det ændrer vi på nu. Det tager blot to minutter at fylde metanol på bilen og så kan man køre mere end 500 kilometer,« siger Jesper Toft, direktør i Metha Energy Solutions.

Det store problem for elbiler er, at det tager lang tid at oplade batteriet, og der kan ikke køres så langt på en enkelt opladning. Det danske koncept bruger brændselsceller, som oplader bilens batterier, mens den kører.

De danske ingeniører har udviklet en ny teknologi til brændselsceller, så man kan få langt mere energi ud af blanding af metanol og vand via en brændselscelle end tidligere. Cellen fremstiller strøm i bilen, mens den kører.

»Den er hurtig og nem at implementere, da metanol kan distribueres på samme måde som benzin, så der kræves ikke milliardinvesteringer til etablering af en ny infrastruktur med ladestationer og systemer til opladning på parkeringspladser, og i garager,« siger Jesper Toft.

Andre elbil-firmaer som f.eks. Better Place vil forsøge at løse problemet med batteriernes begrænsede kapacitet med et netværk af batteriskiftestationer, hvor man i løbet af få minutter kan få udskiftet batteriet. Men det kræver at den nødvendige og dyre infrastruktur skal være på plads først.

Metha Energy Solutions har selv regnet sig frem til, at man kan reducere udledningen af CO2 med omkring 70 pct. i forhold til benzin- og dielseldrevne biler med den nye løsning. En testbil baseret på en Fiat Scudo skal køre rundt i København under topmødet.

De danske udviklere vil ikke selv fremstille elbiler, men satser på at finde industrielle partnere, som vil bruge teknologien i batterisystemer til elbiler.

Metha Energy udvikler også brændselsceller til fly, som det fremgår af denne Youtube-video.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere