Sony kommer Palm til hjælp med en ny håndholdt computer. Den nye Sony Clie 610C lommecomputer er baseret på PalmOS styresystemet, og slår klart det bedste som Palm selv har at byde på.
Clie 610C er udstyret med en farveskærm på 320x320 punkter og kan vise 65.000 farver. Dermed sætter Sony verdensrekord i størrelsen på PDA skærme.
Lommecomputeren er desuden udstyret med en USB-port og lagrer data på Sonys Memory Sticks, der fås i størrelser af 8MB, 16MB, 32MB, 64MB og 128MB.
Clie 610C kommer på markedet til august og vil i USA koste omkring 400 dollar (cirka 3400 kroner).
(Kilde: digitoday)