Byretten giver Dantalk 3 måneder

Den kriseramte mobilforhandlerkæde Dan Talk Danmark har sammen med to søsterselskaber fået en frist på tre måneder af byretten i Kolding til at aflevere årsregnskaber og dokumentere at egenkapitalen er tilstede.

På trods af at årsregnskabet er næsten fem måneder forsinket, har Retten i Kolding givet mobil-forhandlerkæden Dantalk yderligere tre måneder til at få kæden på ret kurs.

På et møde i skifteretten i går overbeviste kædedirektør Gudmund Sigurdsson retten om, at det var muligt at genoprette selskaberne bag kæden.

Det drejer sig om de tre selskaber Dan Talk Danmark, Dan Talk Holding og Dantalk Invest som nu har fået en ekstra frist til at komme på ret køl.

»Dantalk har vist, at de har materialet klar, og nu venter vi på hvad Erhvervs- og selskabsstyrelsen siger til det,« oplyser skifteretschef Claes Dall Hersland fra Retten i Kolding.

Dantalk skal nu sende Erhvervs- og Selskabsstyrelsen årsregnskaber og dokumentere, at der er penge nok til at genetablere egenkapitalen i de tre selskaber.

Derimod er det fjerde selskab bag kæden, Dan Talk Forhandlernet i går blevet opløst. Ifølge den forklaring som Gudmund Sigurdsson gav byretten var Dan Talk Forhandlernet »ikke nødvendig«, da opgaverne fremover vil blive varetaget af de andre kædeselskaber. På mødet kom det frem, at selskabet reelt er tomt. Selskabet havde ingen aktiver og den eneste gæld var på 8.000 kroner til de andre Dantalk-selskaber.

Det har torsdag ikke været muligt at træffe Gudmund Sigurdsson.

Tidligere bestyrelsesmedlem i Dan Talk Forhandlernet, der også er med i bestyrelsen for Dan Talk Danmark, Johnny Nielsen fra Grenaa oplyser, at kæden er genoprettet, men ønsker ikke overfor ComONs søsteravis CRN, at uddybe hvordan eller udtale sig yderligere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere