To latinamerikanske organisationer planlægger at søge om lov til at udbyde top-level-domænet (TLD) .lat, der skal udbydes til latinamerikanske hjemmesider.
Den panamerikanske organisation eCOM-LAC og det mexicanske internetfirma NIC Mexico vil begge arbejde for skaffe regionen det nye domæne.
I Europa har .eu-domænet eksisteret siden december 2005, men det domæne dækker en politisk størrelse, nemlig den Europæiske Union - pendanten på den anden side af Atlanten skal dække en etnisk og geografisk region.
Organisationen ICANN står for administrationen af domæner og IP-adresser og kan afgøre, om latinamerikanerne skal have deres eget top-domæne.
Tidligere har den spanske region Catalonien fået domænet .cat.