Linux skal forbedre sikkerheden hos NSA

Den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA) har bestilt et nyt Linux-baseret sikkerhedssystem hos VMware.

Softwarefirmaet VMware er mest kendt for sin "virtual machine" software, som bruges til at køre Windows eller andre pc-operativsystemer under Linux. Firmaet sælger også en Windows-version af sit program, som kører Linux i en "virtuel maskine" under Windows. Men firmaets nyeste opgave er lidt usædvanlig. NSA har bestilt en særlig udgave af NetTop-softwaren, der kan simulere forskellige selvstændige computere på samme maskine.


Den amerikanske efterretningstjeneste arbejder med data i forskellige klassificationsniveauer, som opbevares på adskilte computere. Det såkaldte "air gap" mellem systemerne skal forhindre, at fortrolige data ved en fejl lander på en computer, der ikke er tilstrækkelig beskyttet. Men systemet indebærer samtidig, at hver NSA-medarbejder kan have op til seks computere på sit skrivebord, der giver adgang til forskellige slags informationer.


Kontrakten, som VMware har vundet, betyder at softwarefirmaet skal udvikle et system, der simulerer "air gaps" på samme computer. Data skal placeres i såkaldte "virtual vaults" på pc'en, der beskytter informationerne mod uautoriseret adgang. Hver computer forvandles til et antal selvstændige "virtuelle" maskiner, der kører uafhængigt af hinanden.


Baggrunden for NSAs beslutning om at indføre virtuelle barrierer i stedet for fysisk afstand mellem de forskellige informationssystemer ligger i ønsket om at skabe en mere strømlinet arbejdsproces og spare penge, fortæller NSA i en pressemeddelelse. Den nye NetTop-software skal køre under en specialversion af Linux, som efterretningstjenestens sikkerhedseksperter har udstyret med nye funktioner til databeskyttelse.


(Kilde: CNET)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere