Antipiratgruppen: Bryd bare ophavsretsloven

Dansker, der har tilstået ophavsretsbrud på over 100 dvd-film, har fået Antipiratgruppens afgørelse.

Den danske borger, der har meldt sig selv til Antipiratgruppen for gentagne brud på ophavsretsloven, klarer frisag. Antipiratgruppen vil ikke gå videre med sagen.

Henrik F. E. Andersen har i dag modtaget svar fra Antipiratgruppens arbejdsgiver Danske Videogramdistributører. Videogramdistributørerne er enig i, at Henrik F. E. Andersen bryder loven og de overvejede en overgang at politianmelde ham, men det sker ikke. I svaret skriver de:

"...Hvis en DVD har en kopispærring, må man derfor ikke omgå kopispærringen og lave en kopi af filmen til f.eks. sit mediecenter. Deri har du ganske ret. Når det er sagt, er det væsentligste formål med reglen at sikre mod misbrug ved, at film og musik kopieres og distribueres ulovligt videre. Man har fra Videogramforeningens side bestemt ingen interesse i at sagsøge forbrugere, der som dig, har købt lovlige produkter – tværtimod," skriver Videogramforeningens talsmand Jakob Plesner Mathiasen i svaret til Henrik F. E. Andersen.

Jakob Plesner Mathiasen er partner i advokatfirmaet Johan Schlüter, der også er lig med Antipiratgruppen. Med brevet kan Henrik F. E. Andersen nu sige, at han bryder ophavsretsloven med Antipiratgruppens velsignelse. Han er dog ikke tilfreds med afgørelsen.

"Jeg er da glad for at Antipiratgruppen endelig har valgt at svare mig, og at de ikke vil retsforfølge mig. Men det ændrer jo ikke ved, at jeg stadig begår lovbrud. Der er bare ikke nogen, lige her og nu, der vil retsforfølge mig. Antipiratgruppen siger jo kun, at jeg bare kan overtræde loven. Målet er stadig ikke nået. Paragraf 75c skal ændres eller afskaffes, så det bliver lovligt. Nu må kulturministeren vise, at hun har bare en lille smule forståelse for den digitale udvikling," siger Henrik F. E. Andersen til ComON.

Ophavsretslovens paragraf 75 siger, at man må lave en personlig kopi til sig selv, men at man ikke må bryde kopispærringen. Derfor vil det i mange tilfælde være umuligt at fylde for eksempel et mediecenter med film. Henrik F. E. Andersen har brudt kopispærringen på over 100 dvd-film.

Videogramforeningen slutter afgørelsen med at give Henrik F. E. Andersen frit lejde til fremtidige lovbrud.

"Reglen er fornuftig, fordi den er med til at sikre mod misbrug. Eftersom du har meddelt, at der udelukkende er tale om, at du kopierer digitale eksemplarer af de film, som du lovligt har indkøbt til eget brug, ind i dit mediecenter (på de forudsætninger, du har anført), vil du selvfølgelig ikke blive mødt med krav fra Foreningen af Danske Videogramdistributører," slutter Jakob Plesner Mathiasen.

Socialdemokraterne vil tage sagen op med kulturminister Carina Christensen.

ComON arbejder på en kommentar fra Antipiratgruppen.

 

Få overblikket med ComONs nyhedsbrev. Tilmeld dig her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering