295 millioner brugere på Nettet

Nye tal fra AC Nielsen viser, at der er 295 millioner brugere på Nettet. Danske brugere udgør 2.3 millioner – og er blandt de mest aktive til at søge efter varer på Nettet.

Analysefirmaet AC Nielsen har præsenteret resultaterne af den første omfattende undersøgelse af Internetadgang og –penetration i USA, Asien og Europa. Undersøgelsen viser, at der er mere end 295 millioner Internetbrugere på verdensplan.


Som ventet er USA ubestridt nummer et, når det kommer til antallet af Internetbrugere. Hele 136,9 millioner amerikanere har adgang til Nettet. Europa følger efter med 82 millioner, mens Asien har omkring 76 millioner netbrugere.


Danmark er blandt de lande, hvor flest brugere har adgang til Nettet hjemmefra. Hele 47 procent af de danske netbrugere har adgang fra hjemmet. Det tal er kun overgået af Norge (53 procent), Singapore (50 procent), Sverige (49 procent) og Holland (48 procent).


Undersøgelsen viser også, at danskerne er flittige til at søge efter varer på Nettet. 31 procent af brugerne surfer efter varer – det er dog kun 11 procent der rent faktisk køber varerne online. I Sverige surfer 31 procent ligeledes efter varer – men her køber hele 17 procent af brugerne varer via browseren.


Undersøgelsen er baseret på data fra 165.000 Internetbrugere, indsamlet over de seneste seks måneder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere