Cybercity-direktør også Sonofon-boss

Cybercitys direktør Henrik Clausen bliver nu også direktør for Sonofon. Dermed får han ansvaret for alle Telenors danske aktiviteter. Henrik Clausen er den femte Sonofon-boss på to år.

42-årige Henrik Clausen, direktør for internetleverandøren Cybercity, bliver fra 15. august også direktør for teleselskabet Sonofon. Begge selskaber er ejet af den norske telegigant Telenor, og Henrik Clausen bliver samtidig chef for alle Telenors aktiviteter i Danmark og indtræder i selskabets koncernledelse.

»Vi er meget glade for, at Henrik Clausen har sagt ja til jobbet som administrerende direktør i Sonofon og samtidig træder ind i Telenors nordiske ledelse som ansvarlig for vores samlede teleaktiviteter i Danmark,« siger Morten Karlsen Sørby, koncerndirektør og leder for Telenor i Norden.

»Det bliver en spændende udfordring. Vi er ved at skabe en virkelig stærk virksomhed, som også fremover vil kunne løfte de store udfordringer på det danske telemarked. Sonofon har en stærk position som landets næststørste mobiloperatør med over 1,2 millioner egne kunder, og selskabet ligger inde med et klart potentiale for yderligere vækst. Det er en stor og spændende opgave, som jeg ser frem til at komme i gang med, siger Henrik Clausen, der bliver den femte Sonofon-direktør på under to år.

Således forlod Ulrik Bülow posten i august 2003 efter uoverensstemmelser om den fremtidige strategi. Han blev afløst af økonomidirektør Tage Reinert. Han holdt i et år og blev i afløst af Steen Jespersen. Han holdt kun i godt fire måneder, og i januar i år overtag nordmanden Jan Edvard Thygesen direktørkontoret.

Henrik Clausen har siden sommeren 2000 været adm. direktør i Cybercity A/S. Før dette var han partner og medlem af det europæiske ledelsesteam i konsulentvirksomheden Andersen Consulting. Han er uddannet civilingeniør og har en MBA fra INSEAD i Frankrig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere