Venstre: IT- og Telestyrelsen har sovet i timen

Jens Hald Madsen, erhvervspolitisk ordfører for Venstre beskylder IT- og Telestyrelsen for dårlig håndtering af sager om konkurrenceforvridning. Han foreslår en sammenlægning af IT- og Telestyrelsen og Konkurrencestyrelsen.

IT- og Telestyrelsen har sovet i timen, og forsømt sit arbejde med at sikre lige vilkår for teleselskaberne. Derfor foreslår Venstres erhvervspolitiske ordfører, Jens Hald Madsen, at Konkurrencestyrelsen og IT- og Telestyrelsen lægges sammen. Det skal sikre, at sager om konkurrenceforvridning behandles hurtigt og ordentligt.

Nepotisme
Jens Hald Madsen er godt og grundigt træt at se TDC´s konkurrenter beklage sig gang på gang, uden at IT- og Telestyrelsen foretager sig noget for at holde TDC i ørene. Han anklager direkte styrelsen for nepotisme:

»IT- og Telestyrelsen er bemandet af en masse tidligere ansatte fra TDC, der ved en masse om kobberledninger, men ikke ret meget om, hvordan man skaber ordentlige forhold for teleselskaberne. TDC får ganske enkelt ikke det nødvendige modspil i relation til at sikre TDC-konkurrenternes forhold på markedet«, siger Jens Hald Madsen til Berlingske Tidende onsdag.

Mangel på kontrol
Jens Hald Madsen henviser blandt andet til, at mange telekunder hos andre selskaber ikke kan slippe for at betale 119 kroner om måneden til TDC for adgang til TDC´s net, uanset om man bruger det eller ej. Han henviser til, at TDC´s konkurrenter gentagne gange har klaget til styrelsen - uden resultat.

»IT- og Telestyrelsen har ikke begreb om at håndtere sager om misbrug af dominerende stilling. Jeg regner med, at TDC ikke misbruger dets stærke position, men der er ingen der kontrollerer det«, siger Jens Hald Madsen.

Han foreslår at IT- og Telestyrelsen enten lægges sammen med Konkurrencestyrelsen, eller at lade Konkurrencestyrelsen føre kontrol med arbejdet i IT- og Telestyrelsen.

Afviser kritik
I avisen afviser direktør i IT- og Telestyrelsen , Jørgen Abild Andersen, kritikken fra venstres erhvervsordfører:

»IT- og Telestyrelsen udnytter til det yderste telelovgivningen til at forhindre, at udbydere med en stærk markedsposition, blandt andet TDC, kan lægge sten i vejen for en velfungerende konkurrence. Det kan vi konkret dokumentere, hvis nogen er i tvivl. Men hvis nogen syntes, at lovgivningen kan gøres bedre, er vi altid parate til at lytte«, siger Jørgen Abild Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere