Efter Apple, Dell og Toshiba har nu også IBM og Lenovo valgt at tilbagekalde mere end en halv million Sony-batterier til bærbare computere. Lithium-ion-batterierne er solgt i perioden fra februar 2005 til september 2006.
Lenovo fortæller at tilbagekaldelsen sker efter en hændelse i den internationale lufthavn i Los Angeles, hvor en Thinkpad T43 computer brød i brand i begyndelsen af september.
I sjældne tilfælde kan Sony-batterierne blive meget overophedede, fortæller Lenovo, der nu tilbyder sine kunder gratis batterier som erstatning for de tilbagekaldte.
Lenovo anslår, at mellem 5 og 10 procent af de ThinkPad-computere, der er solgt i det sidste halvandet år, er berørt af tilbagekaldelsen. Sony har accepteret at støtte tilbagekaldelsen økonomisk.
Flere informationer om tilbagekaldelsen findes på: http://www.lenovo.com/support