Nu kan man byde på sin eget mobiltjeneste på QXL auktioner. Den danske mobiltjeneste Ringetoner.dk er blevet sat til salg til højestbydende. Hjemmesiden ligger nummer et på den uofficielle hitliste Chart.dk og ifølge ejerne selv ligger Ringetoner.dk højt i næsten alle søgemaskiner.
Tjenesten blev sat til salg i dag og auktionen løber frem til den 20. april om aftenen. I skrivende stund er der dog ikke den store interesse for tjenesten - der er endnu ikke afgivet bud. Det skyldes måske startprisen, der er sat til 200.000 danske kroner.
QXL auktioner har den senere tid været vært for en række af utraditionelle auktioner. Senest er skriftestolen fra tv-showet Big Brother kommet under den digitale hammer, ligesom man har kunnet købe en privat koncert med dansk-popperne Keld & Hilda.