»Regeringen har ingen aktuelle planer om at ændre på den danske hjemme-pc-ordning,« lyder det lakonisk fra skatteminister Kristian Jensen.
Svenske statskontoret (Rigsrevisionen) har ellers i en rapport til den svenske regering anbefalet, at Sverige dropper hjemme-pc-ordningen, fordi den ikke længere bidrager til et væsentligt it-løft af befolkningen, har konsekvenser for it-branchens struktur og er for dyr.
Selv om Danmark også har en omfattende hjemme-pc-ordning, får de svenske overvejelser altså ikke den danske regering til at kigge på den danske hjemme-pc-ordning.