Telenor lover gratis mobilt bredbånd

Et halvt års gratis mobilt bredbånd er belønningen til Cybercity og Sonofons kunder efter sammenlægningen i Telenor.

De 270.000 bredbåndkunder hos Telenor får i denne uge et godt tilbud: Prøv Telenors mobile bredbånd i et halvt år kvit og frit.
Siger man ja til det tilbud, får man et par dage efter et 3G-modem med posten og en 1 Mbit/s-forbindelse med en GB gratis dataforbrug hver måned i seks måneder.

Det gratis tilbud suppleres med et tilbud om en 2 Mbit-forbindelse med ti GB dataforbrug til 99 kroner om måneden samt 3,6 Mbit/s til 149 kroner om måneden.

Telenors direktør for privatområdet siger til Berlingske Business, at det er essentielt for selskabet at få en fair del af markedet – især når det nu lige har investeret to-tre milliarder kroner på at udbygge nettet.

”Mange kunder er stadig usikre, så dette er en rigtig god måde at skubbe dem i gang på,” siger han ifølge Berlingske Business.

Tilbuddet om gratis mobilt bredbånd gælder både de 170.000 privatkunder og de 100.000 erhvervskunder i Telenors kundekartotek.

Selskabets pressechef Peter Glüsing siger til ComON, at tilbuddet skal ses i lys af sommerens brand-skifte, hvor Cybercity og Sonofon blev lagt sammen i moderselskabet Telenor.


”Vi vil gerne belønne de kunder, der har holdt ved,” siger pressechefen.
 

Situationen for de kunder, der i forvejen har et mobilt bredbånd hos Telenor, er dog ikke nødvendigvis en belønning. Kun hvis de også har eller opretter et almindeligt bredbånds-abonnement hos selskabet vil de kunne få glæde af tilbuddet om gratis eller billigt mobilt bredbånd. 

Telenor oplyser, at selskabets 3G-net dækker 84 procent af den danske befolkning.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere