Næsten dagligt kommer der nye dommedagshistorier om de negative konsekvenser af den globale opvarmning, som får verdenshavene til at stige og truer med at opsluge mange mindre øsamfund rundt omkring i verden. Der kommer flere ekstreme vejrfænomener, fortæller eksperterne, og tropiske arter og sygdomme starter måske en vandring nordpå. Men billedet er mere nuanceret. Det varmere klima kan åbne den sagnomspundende nordvestpassage som et alternativ til Panamakanalen, og det er også for første gang lykkes for kommercielle skibe at sejle fra Korea rundt om Rusland til Sibirien.
Grønland er et af de steder i verden, hvor klimaændringerne kan få de største konsekvenser – og de er ikke kun negative. Vandkraften i Grønland er på vej til at blive den vigtigste energikilde – og det er smeltevand fra indlandsisen, som er med til at drive turbinerne. Den globale opvarmning og den smeltende indlandsis kan dermed skabe et energieventyr på Grønland, som kan trække store energitunge virksomheder til øen. Det kunne blandt andet være internet-virksomheder som udnytter den billige elektricitet og køling til gigantiske datacentre.
Jagten på smeltevandet fra indlandsisen er et helt eventyr i sig selv. Forskerne har brugt radarbølger, dynamit, farvestoffer og varmt vand til at finde ud af, hvordan vandet strømmer under den tykke is. Det første vandkraftværk i Grønland blev sat i drift den 1. oktober 1993 i Buksefjorden omkring 50km sydøst for Nuuk. Her er der tale om et helt traditionelt vandkraftværk, der modtager vand fra nedbøren og udnytter højdeforskellen mellem en opdæmmet reservoirsø og fjorden. Selve kraftstationen ligger dybt inde i fjeldet. Sidste år blev der installeret endnu en turbine og kraftværket leverer i dag 45 MW til Nuuk.
Grønland har tidligere været totalt afhængig af fossile brændstoffer som dieselolie, men man arbejder hen imod at blive mere selvforsynende med vandkraft. Ikke nok med, at Grønland ligger isoleret i forhold til andre landes forsyningsnet. De enkelte samfund på Grønland ligger også isoleret og spredt over store afstande. Så den energi, der produceres i Buksefjorden, kan ikke distribueres ud til resten af Grønland. Der mangler et fælles elektricitetsnet.
Der mangler også store højtliggende søer, som er nødvendige for rentabel vandkraftproduktion. Den eneste undtagelse er Tasersiaq i Vestgrønland, hvor man ville kunne producere rigelig med energi til at dække hele Grønlands forbrug – men det er blot ikke muligt at få energien ud til de spredte samfund. For at få økonomien til at hænge sammen, er der brug for en meget energiforbrugende virksomhed på stedet. Det forhandles allerede med aluminiums-producenten Alcoa om opførelsen af to vandkræfter i Vestgrønland – produktion af aluminium kræver store mængder af energi.
Men en sådan energiforbrugende virksomhed kunne også være en Microsoft eller Google, som i øjeblikket bygger gigantiske datacentre rundt omkring i verden til den forventede bølge af cloud computing. Her er det faktisk hele to fordele ved at placere sine anlæg på Grønland; dels er der adgang til billig strøm fra vandkraftanlæg, og dels er der den naturlige køling. Tele Greenland har allerede spekuleret i muligheden for at udnytte et nyt fiberkabel, der strækker sig fra New Foundland over Nuuk til Island og Færøerne, til at skabe datacentre på Grønland.
Meget afhænger af, hvordan den smeltende indlandsis udvikler sig. Når man planlægger et nyt vandkraftværk, udpeges i første omgang de højtliggende søer, der skal fungere som reservoirsøer. Det er herfra, vandet løber ned til kraftstationen med turbinerne og videre ud i havet. I mange tilfælde er det smeltevand fra indlandsisen, der udgør den største del af vandet, der strømmer ned til disse søer. Derfor har det stor betydning at få opgjort, hvor meget vand der strømmer ud fra isen, og hvor meget denne vandmængde varierer. Smeltningen starter om foråret, hvor tusindvis af små vandløb udvikles på isoverfladen. De samler sig til større floder på vejen mod iskanten. Flere steder smelter disse floder sig ned gennem isen og skaber dybe kløfter i isoverfladen. Disse såkaldte gletscherbrønde går dybt ned i isen og gør det svært at følge vandets bevægelse.
Typisk står man overfor det problem, at det er vanskeligt at afgøre, om vandet fra de store smeltevandsfloder på overfladen løber ned til de søer, der er udpeget som reservoirsøer. Smeltevandet strømmer under flere hundrede meter tyk is. Geologer har brugt optagelser fra fly til at kortlægge, hvor vandet på isen forsvinder ned i brønde, og det er kombineret med radarmålinger, hvor nogle af signalerne kastes igennem isen og kastes tilbage af klipperne under isen. Denne metode giver mulighed for at beregne isens tykkelse og tegne et billede af landskabet under isen.
Det giver dog stadig ingen sikre informationer om vandvejene under isen og derfor har man udviklet et varmtvandsbor, der spuler sig vej ned gennem isen. I nogle områder er der boret flere hundrede meter dybe huller. Der er også foretaget dynamitsprængninger for at skabe adgang til smeltevandssystemer under isen. Desuden er der brugt sporstoffer, hvor smeltevandet tilsættes et kraftigt farvet pulver, så man senere kan måle i reservoirsøen, om vandet er nået frem.
En lidt ældre beregning anslår at et realistisk vandkraftpotentiale for Grønland ligger på 14.000 gigawatt-timer per år. Det skal sammenlignes med, at forbruget i Grønland kun er på 200 gigawatt-timer per år, mens Danmark bruger omkring 30.000 gigawatt-timer. Så der er et stort potentiale for energikrævende virksomheder, som overvejer at slå sig ned på Grønland. Og elproduktionen kan blive endnu større, hvis smeltningen af indlandsisen som forudsagt i de dystre prognoser vil tage ekstra fart i de kommende år.
Den smeltende indlandsis er ikke uden problemer for de lokale. Der er risiko for, at vandet samler sig i ustabile søer nær isranden, der pludselig tømmes uden varsel. Det er allerede sket ved Iluliisat, hvor søens vand pludselig faldt 20 meter efter et isgennembrud.
En undersøgelse fra GEUS af vandkraftpotentialet for Iluliisat forudsiger dog en mindre dramatisk udvikling, hvor vandforsyningen vil stige langsomt over de kommende år efterhånden som isen smelter. Det kan skabe et energieventyr på Grønland, som dermed selv bliver uafhængig af de fossile brændstoffer, der får skylden for den globale opvarmning.
En samling af ældre artikler om vandkraft i Grønland findes i dette temanummer om is og energi fra GEUS. I det nyeste nummer af Geoviden findes også en artikel om vandkraft fra isen.
