Meldinger om små nyskabelser i det kommende Windows 7 fortsætter med at dukke op, selv om frigivelsen ligger mere end to år ude i fremtiden.
I går skrev vi om proceslinjen i Windows 7, hvor ikonerne er blevet lidt større. Onde tunger ville måske hævde, at udviklerne hos Microsoft lidt tydeligt har hentet inspiration fra sine konkurrenter. I dagens nyhed kunne man også mistænke Microsoft for at have ladet sig inspirere af andre styresystemer.
Dagens nyhed hedder "Aero Shake". Og den kan vise sig ganske gavnlig.
Funktionen går i al sin enkelthed ud på, at man kan fjerne alle aktive vinduer - undtagen et - ved at holde musen henover det ønskede vindue - og ryste med musen.
Hvis man er bange for at fremtvinge en museskade ved ryste med musen dagen lang, så er det stadig muligt at bruge genvejstasterne windows + m eller windows + d.
Funktionen forklares bedst i billeder. Så klik videre til YouTube, hvis du vil se Aero Shake i funktion.
Funktionen minder en smule om begrebet "aktive skærmhjørner" i Mac OS, hvor en musebevægelse i retningen af et skærmhjørne blandt andet kan rydde op på skrivebordet.