Et nyt datterselskab i Tele Danmark koncernen skal investere i små Internet-virksomheder. Tele Danmark Innovation vil ikke konkurrere med traditionelle venture capital-selskaber, men satser i stedet på at skabe et samarbejde mellem Internet-iværksættere og koncernens forskellige afdelinger.
- Vi har besluttet at etablere Tele Danmark Innovation, fordi vi kan se store muligheder i de nye virksomheder, der beskæftiger sig med udvikling af moderne kommunikationsløsninger, siger adm. direktør Henning Dyremose i en pressemeddelelse.
Den nye forretningsenhed er blevet udstyret med en startkapital på 300 mio. kr.