Ballmer: Microsoft er blevet voksen

Fred og forsoning er nøgleordene for Steve Ballmers seneste rundtur i Europa, hvor Microsoft-chefen har underskrevet en samarbejdsaftale med den tyske regering og industrigiganten Siemens.

I et interview med det tyske nyhedsbureau dpa lover Microsoft-chef Steve Ballmer, at softwarefirmaets konkurrenter fremover vil få en fair behandling. På sin seneste Europa-tur har Ballmer beseglet et sikkerheds-samarbejde med den tyske regering og underskrevet en partnerskabs-aftale med industrikoncernen Siemens.

»Vi er nået til en fase i vores eksistens som virksomhed, hvor vi vil fortsætte vores arbejde med at udvide grænserne for innovation og skabe yderligere værdi for kunderne. Men vi vil gøre det på en måde, som jeg vil beskrive som den 'voksne fase' i vores udvikling,« siger Steve Ballmer.

Han henviser til, at ophavsretten spiller en afgørende rolle i firmaets forretnings-strategi.

»Vi tror på intellektuel ejendom, det har vi altid gjort. På dette område vil vi have fred og harmoni,« siger Ballmer.

Han understreger, at Microsoft er parat til at licensere teknologi fra andre firmaer, hvis det er nødvendigt.

I den seneste tid har Microsoft blandt andet afsluttet en licenssag med Intertrust ved at betale 440 millioner dollar og afleveret 1,6 milliarder dollar til Sun Microsystems for at bilægge alle stridigheder mellem de to firmaer.

»Vores kunder forlanger, at vi skal konkurrere beslutsomt med Sun. Men de forlanger samtidig, at vi skal åbne for et teknisk samarbejde med Suns systemer,« siger Ballmer.

Men det betyder ikke, at Microsoft vil være mindre aggressiv i sin produktudvikling eller konkurrence med andre selskaber fremover.

»Jeg ved ikke, om det betyder, at vi er blevet 'soft'. Vi er sikkert blevet mere voksne«, siger Ballmer.

Microsoft-chefen mødtes med den tyske indenrigsminister Otto Schily mandag i Berlin for at diskutere softwarefirmaets indsats på sikkerheds-området.

Ballmer og Schily underskrev en fælles aftale, som betyder at Microsoft skal arbejde tæt sammen med de tyske myndigheder for at sikre kritisk infrastruktur, f.eks. hos forsynings- og teleselskaber.

Aftalen betyder blandt andet, at der skal etableres en fast procedure for samarbejde i tilfælde af alvorlige it-sikkerhedsproblemer. Microsoft skal udpege faste kontaktpersoner og udlevere detaljerede tekniske informationer om sine produkter.

Foruden mødet med den tyske indenrigsminister havde Ballmer også tid til at underskrive en vidtrækkende samarbejdsaftale med den tyske industrigigant Siemens.

Microsoft skal betaler et ukendt beløb til Siemens - de to selskaber betegner dog summen som ubetydende - og får til gengæld adgang til selskabets patenter, ligesom Siemens kan bruge Microsofts teknologi i sine produkter.

I første omgang vil de to firmaer samarbejde inden for energi, telekommunikation og medicinalteknologi.

»Mine kone sidder i bestyrelsen for et sygehus. De samler penge for at anskaffe nye Siemens-apparater, som kan behandle medicinske billeder fra Microsoft-programmer,« siger Steve Ballmer.

Han fortæller, at samarbejdet senere kan blive udvidet til mobiltelefon-området. Siemens er medlem af Symbian-konsortiet, som konkurrerer med Microsoft på markedet for styresystemer til mobiltelefoner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere