EU-parlamentet vedtager direktiv om softwarepatenter

Efter en ophedet debat har EU-parlamentet vedtaget det omstridte direktiv om softwarepatenter. Flere af de mest kritiserede paragraffer blev fjernet i sidste øjeblik.

Med 361 ud af 524 afgivne stemmer har EU-parlamentet vedtaget et omstridt direktivforslag, som skal bane vejen for softwarepatenter i Europa. En af de mest kontroversielle paragraffer, som handler om patentbeskyttelse af den grundlæggende tekniske ide i et produkt, blev dog fjernet fra forslaget inden afstemningen.

Dermed bliver ikke muligt at få patent på IT-relaterede forretningsmetoder eller ren software. Kun IT-støttede opfindelser, som yder et »teknisk bidrag« - eksempelvis computerstøttede bremsesystemer eller husholdningsmaskiner - kan patenteres.

De danske EU-parlamentarikere Bent Hindrup Andersen (Junibevægelsen) og Pernille Frahm (SF) kritiserede forslaget under den afsluttende debat tirsdag i Strasbourg.

I sit indlæg sammenlignede Bent Hindrup Andersen softwarepatenter med at tage patent på trapper, sådan at man fremover skulle have godkendelse og betale licens for at tegne et hus med trapper.

»En tilladelse af patentering af software i EU, har alvorlige negative konsekvenser for forbrugeren, små og mellemstore virksomheder, hele open source bevægelsen, samt innovationen indenfor branchen,« sagde han under tirsdagens debat.

Kritikere mener at forslaget flytter for meget magt til de store koncerner, mens mindre virksomheder og selvstændige udviklere får svært ved at skabe nye programmer uden at krænke eksisterende patenter.

Linux-aktivisterne Linus Torvalds og Alan Cox sendte i begyndelsen af ugen et åbent brev til EU-parlamentet og opfordrede medlemmerne til at forkaste forslaget.

Med dagens afstemning er førstebehandlingen af direktivet afsluttet, og det sendes videre til EU-Rådet, som ventes at foretage mindre ændringer inden direktivet sendes tilbage til andenbehandling i EU-parlamentet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere