Den administrerende direktør i Flextronics i Pandrup forlader sin post. Det har længe ligget i kortene, at Peter Hinrup ikke skulle følge med over i Orion efter selskabets køb af fabrikken i Pandrup.
Nu er han tiltrådt som administrerende direktør i virksomheden Danish Camp Supply Group, skriver Dagbladet Børsen.
I sin nye funktion skal han levere og opstille militærlejre til verdens kriseområder.
Han fortsætter de næste to måneder desuden med at overlevere fabrikken til Orion.