Advarselsnævn mod pirater er ulovligt

Parterne bag et nyt initiativ med advarselsbreve mod piratkopiering skal først have gennemført en lovændring.

Teleselskabernes plan om at udlevere oplysninger om kunderne til et nævn, der på vegne af IFPI eller andre rettighedshaverne kan sende advarende eller "informative" breve til folk, der fildeler, vil være en overtrædelse af den gældende telelovgivning.

Selvom det er et privat initiativ, vil det antipiratnævn, som telebranchen sammen med rettighedshaverne og Dansk Industri forhandler om at sætte i søen, kræve folketingets velsignelse. Ifølge den gældene telelovgivning er det ulovligt for teleselskaberne at udlevere oplysninger om kunderne.

Det erkender formanden for Dansk Industri ITEK, Tom Togsverd.

Han tror dog ikke, at det vil volde store vanskeligheder at få politikerne med på en lovændring.

"Vi skal naturligvis have de juridiske aspekter afklaret inden det går i gang. Vi har spurgt i Datatilsynet, men her var svaret ikke helt entydigt. Det er dog ret klart, at der vil skulle ændres i bestemmelserne under telelovgivningen for at man kunne udlevere oplysninger," siger han til ComON.

Dansk Industri vil ikke selv stå for det nævn eller organ, der kan sende advarende eller informative skrivelser til indehaveren af den IP-adresse, hvorfra der er konstateret ulovlige uploads. I stedet forestiller man sig, at opgaven kunne lægges i et allerede eksisterende organ som for eksempel Teleankenævnet.

Finansieringen af arbejdet med at sende skrivelser ud kunne ifølge Tom Togsverd klares gennem gebyrbetaling. Rettighedshaverne må nemlig forventes at være interesseret i at punge ud for den ydelse det er at begrænse piratkopiering.

Det er i øvrigt rettighedshaverne, der som medlemmer af Dansk Industri ITEK har fået organisationen til at gå ind i arbejdet, som man mener er vigtigt for den fremtidige udvikling af vidensamfundet.

Tom Togsverd indrømmer over for ComON, at han ikke selv har set nogen dokumentation for, at fildeling er et stort og alvorligt problem, men han henholder sig til, at mange, han snakker med, taler om det som et stort problem.

Parterne har fra starten meldt ud, at de ikke mener, at det foreslåede nævn skal have mulighed for at lukke for folks internetforbindelse, hvis de udsendte skrivelser ikke fører til ophør af fildelingen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere