AOL-chef, Maureen Govern, med ansvar for at nøgleordssøgninger på nettet fra 658.000 mennesker blev offentliggjort over en periode på tre måneder, er trådt tilbage, skriver Reuters.
Den 7. august kom AOL, America Online, der er USAs største internet- og email-udbyder, med en undskyldning, der sagde, at offentliggørelserne var imod firmaets politik.
Også en medarbejder i samme afdeling som Maureen Govern har valgt at træde tilbage.
AOL vil nu lade en undersøgelseskommision kigge på firmaets dataindsamlingspolitik. Firmaet opbevarer data, som kan identificere brugerne i 30 dage, hvorimod anonyme data, som i dette tilfælde, bliver opbevaret for ubestemt tid, står der i notatet.
AOL vil også kigge på metoder, der kan beskytte følsomme oplysninger fra brugerne. Derunder lagringen af følsomme oplysninger i research-databasen, der indeholder 16 tal, som mange kreditkort indeholder, fortæller kilden i notatet.