YouTube har indgået en aftale om at lægge mere end 4000 timer med klassiske tv-serier og programmer ud på deres sider.
De mange timers programmer bliver gratis for brugeren og inkluderer blandt andet klassiske tv-serier som »I Spy« og »Gumby«, fortæller Wall Street Journals netsider.
Digital Music Group er en netbaseret distributør af uafhængigt ejet musik, tv-programmer og film. Ejerne vil modtage en uspecificeret andel af indtægterne fra reklamer, som YouTube viser på de sider, hvor materialet i fremtiden kan ses.
Ifølge aftalen vil YouTube desuden benytte en filtreringsmetode til at finde og identificere sange, som Digital Music har rettighederne til, i andre video-indslag på YouTubes sider.