Firmaet F-Secure har skabt et antivirusprogram beregnet til WAP
gateways. Programmet, der hedder 'F-Secure Anti-Virus for WAP Gateways',
er ifølge firmaet selv det første produkt der beskytter trådløs
overførsel af kommunikation og transaktioner.
Programmet checker og beskytter mod virus og trojanske heste i den
datastrøm, der sendes og modtages mellem trådløse enheder.
Der er endnu ikke fundet nogen vira, der angriber WAP enheder, men
F-Secure ønsker at være på forkant. I en pressemeddelelse antyder
firmaet, at de seneste hackerangreb på store kommercielle websider kan
være et forvarsel om, at der er noget på vej.
- Det er vigtigere nu end nogensinde at sikre sin infrastruktur, siger
F-Secure's administrerende direktør, Risto Siilasmaa i
pressemeddelelsen.
Det er endnu ikke endeligt bestemt hvornår antivirus programmet kommer i
handelen eller hvad prisen bliver.