Supermarkeder siger "Nej tak" til mobil-betaling

Supermarkederne maner til besindelse, når det gælder de danske mobilselskabers drøm om at erstatte dankortet med mobilen.

 Det er en spændende plan, at de danske teleselskaber vil gøre mobiltelefonen til fremtidens betalingsmiddel, der kan erstatte Dankortet.

 Men det kommer ikke til at ske i den nærmeste fremtid.

Det er reaktionen fra Dansk Supermarked, der står bag blandt andet Føtex, Bilka og Netto.

"Vi har fulgt mobilbetalingerne igennem længere tid, og vi vil fortsat følge udviklingen for at se, hvornår teknologien er klar," siger it-direktør Alan Jensen.

Teleselskaberne kan kun levere halvdelen af løsningen. Hvad er I villige til at gøre?

"Vi vil løbende vurdere, om der er en case for os i det her. Det handler om sikkerhed, og det handler om, at betalingen kan ske hurtigt og effektivt ude i vores butikker. De to ting skal være til stede, før vi går ind i det her."

Det lyder ikke som om, at det er noget, der bliver en realitet lige nu og her ude i butikkerne?

"Jeg tror stadigvæk, at der går et pænt stykke tid, inden vi ser det her rullet ud generelt."

Alan Jensen peger på, at der er blevet talt meget om mobilbetalinger i en del år efterhånden, men at det endnu ikke blevet til så meget andet end snak.

Et af problemerne har været, at de fleste peger på, at det er NFC-teknologien, der skal muliggøre mobilbetalingen, og at udbredelsen af NFC-telefoner har været begrænset.

Det mener teleselskaberne vil ændre sig nu, men det er endnu så som så med de telefoner, der undertstøtter NFC.

Eksempelvis understøtter hverken HTC eller Apple NFC på nuværende tidspunkt.

"Telefonerne skal være til rådighed, og vi har endnu ikke set noget konkret på mobilbetalinger endnu. Det har vi ikke," siger Alan Jensen, er dog på linje med teleselskaberne ser store perspektiver i mobilbetalinger.

Når telefonerne er ude på markedet, og sikkerheden og stabiliteten er god nok, vil supermarkederne skulle investere i betalingsterminaler, der understøtter det.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere