Nye it og telekøb for 2 mia. på hold

Usikkerhed efter at SKI har annulleret 16 indkøbsaftaler.

Efter ”SKI-affæren” har Finansministeriet og KL´s indkøbssignaler skabt stor usikkerhed om de fremtidige rammer for indkøb af it og tele. Hverken offentlige beslutningstagere eller it-leverandører kan helt greje situationen. Det konkluderer Center for Digital Forvaltning, CEDI, i en analyse af det offentlige marked med titlen: ”Et paradigmeskifte for offentligt it- og teleindkøb?”

Partner Troels Andersen, CEDI: ”Jeg forventer både forsinkelser af planlagte it-anskaffelser og et kraftigt fald i omsætningen efter, at SKI har opsagt 11 rammeaftaler, og fem rammeaftaler er blevet ændret.”

I analysen vurderer CEDI, at anskaffelser for op mod 2 mia. kr., eller 12 procent af de samlede offentlige it- og tele-indkøb i 2011, er sat på hold. Analysen viser, at situationen først vil nærme sig det normale igen i starten af 2012. CEDI estimerer, at det offentlige marked for it- og tele-relaterede produkter og services samlet set udgør knap 16 mia. kr. årligt. Stat og kommuner tegner sig for henholdsvis 35 procent og 41 procent af den samlede volumen, og er dermed de to klart største sektorer. Regionerne står for 18 procent af omsætningen.


Ændrede indkøbsmønstre

Fordelingen af aktører viser, at omkring 40 procent af de offentlige it-indkøb hidtil er foretaget via centrale indkøbsaftaler – 30 procent via SKI og 10 procent via Statens Indkøb. Den største del af disse indkøb sker via SKI-aftaler, der hidtil har været kendetegnet af mange leverandører og relativt stor fleksibilitet i valg af indkøbsformer og ydelser. De nye pejlemærker for offentlig indkøbspolitik peger imidlertid i retning af en betydelig ændring af de offentlige indkøbsmønstre.

Kommuner og regioner har hidtil haft mulighed for at benytte sig af aftaler indgået af Statens Indkøb. Det er CEDIs forventning, at det kun er regionerne, der vil gøre brug af den mulighed fremover.

Det er ambitionen, at SKI fremover skal fungere som koordinerende indkøbsaktør på det kommunale område – en kommunal pendant til Statens Indkøb, der på relevante områder etablerer fælles forpligtende indkøbsaftaler for kommunerne med fokus på stor volumen og lave priser.
Det er hensigten, at et Kommune Indkøb under SKI skal stå for udbud, administration af aftaler, mens KL skal skabe opbakning og deltagelse til de konkrete aftaler i kommunerne.

Denne model svarer til arbejdsdelingen mellem KL og Kombit. KL vil formentlig begynde med at skabe grundlaget for volumen via opbakning fra de største kommuner.

SKI og KL har allerede nu etableret et samarbejdsforum – www.digitaleklynger.dk, hvor kommuner kan melde indkøbs- og udbudsplaner ind for at koordinere indkøb og indgå fælles aftaler. Kombits indsats koncentrerer sig om de hidtidige monopolområder samt om de fælleskommunale udbud, hvor der skal ske ændringer i de løsninger, som leverandørerne tilbyder kommunerne.


Færre konkurrenter

Øget koordinering mellem de centrale indkøbsaktører vil betyde færre konkurrerende rammeaftaler inden for de enkelte områder. De centralt udbudte rammeaftaler vil få et smallere og klarere defineret område. Der vil blive valgt færre leverandører på de centrale rammeaftaler.
Direkte tildeling vil blive en mindre udbredt mulighed på de centrale rammeaftaler.

Alle væsentlige SKI-aftaler inden for it- og teleområdet udløber frem mod 2013, og det er derfor CEDIs forventning, at det i løbet af de kommende 12-36 måneder vil stå klart, i hvilken grad de centrale indkøbere har vilje og evne til at realisere de nye indkøbspolitiske mål.

De store aktører på det offentlige markedet vil få stigende markedsandele. Taberne vil i vid udtrækning være de mellemstore leverandører som i dag har omsætning på SKI’s rammeaftaler. De mindste leverandører vil formentlig stadig have mulighed for at opretholde deres omsætning på mere nicheprægede områder.

SKIs traditionelle rammeaftaler vil blive mere end halveret – fra knap 30 procent til omkring 13 procent af de samlede offentlige it- og teleindkøb. Samtidigt vil omsætningen på Statens Indkøb og det nye Kommune Indkøb komme til at dække knap 30 procent af de offentlige it- og teleindkøb.
Samlet set vurderer CEDI, at de nye indkøbspolitiske initiativer for de centrale rammeaftaler vil have stor påvirkning på markedet for offentlige it-ydelser.

På længere sigt står det ifølge CEDI klart, at øget koordinering mellem de centrale indkøbsaktorer vil betyde færre konkurrerende rammeaftaler. De centralt udbudte rammeaftaler vil få et smallere og klarere defineret genstandsfelt. Der vil blive valgt færre leverandører på de centrale rammeaftaler. Direkte tildeling vil blive en mindre udbredt mulighed på de centrale rammeaftaler.

Denne artikel stammer fra ComONs samarbejdspartner KIT-magasinet, som udgives af Foreningen af Kommunale IT-chefer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere