Borgmestre til modangreb i bredbåndskamp

Syv vestjyske borgmestre går til modangreb på de folketingspolitikere, som har foreslået at elselskabernes milliardformuer først og fremmest skal komme elkunderne til gode frem for at blive investeret i udrulning af bredbånd.

Københavnske folketingspolitikere skal holde sig fra at modarbejde elselskabernes planer om at etablere et fiberbaseret bredbåndsnet. Nettet vil nemlig være med til at sikre udvikling i de tyndest befolkede områder. Det mener borgmestrene i de syv vestjyske kommuner Holstebro, Struer, Lemvig, Thyborøn-Harboøre, Vinderup, Thyholm og Ulfborg-Vemb.

Det der har fået de syv borgmestre op af stolene er forslaget fra Socialdemokratiets energiordfører Svend Auken om at elselskaberne ved lov skal tvinges til at bruge deres milliardformer på miljørigtig energi og elkunderne frem for at investere i udrulning af bredbånd.

Efter Dongs køb af Elsam står en række elselskaber til at tjene milliardbeløb på salg af Elsam-aktier. De milliardgevinster skal komme elkunderne til gode mener Svend Auken, der får støtte af finansminister Thor Pedersen, ligesom Dansk Folkepartis Aase D. Madsen også er positiv over for at lægge loft på elselskabernes bredbåndsinvesteringer.

Det opfatter de syv borgmestre som en egoistisk holdning hos politikere, som hører hjemme i et område, hvor der ikke er problemer med at få leveret it-infrastruktur. I følge borgmestrene er det nye bredbåndsnet nemlig et kærkomment tilbud til borgere og virksomheder, som bor i områder, hvor TDC og andre ikke har ønsket at levere.

»I Vestjylland må mange borgere konstatere, at de ikke engang kan få adgang til en ADSL-løsning. Nu har MidtVest Bredbånd, som er ejet af elselskaberne, erklæret, at de vil tilbyde et højhastighedsnet til alle, og det er der stærkt brug for. Hvad angår regionens byområder indtager TDC i dag en nærmest monopollignende status. Det nye bredbåndstilbud betyder, at konkurrencen sikres, både på pris og kvalitet,« skriver de syv borgmestre i en pressemeddelelse.

De mener at folketingspolitikerne med deres modstand mod elselskabernes bredbåndsinvesteringer er med til skævvride den teknologiske udvikling i Danmark

»At forhindre elselskaberne i at etablere deres bredbåndnet vil betyde, at store områder af Danmark - og især Vestjylland - ikke får adgang til de muligheder, som et højhastighedsnet kan levere. De nævnte politikere bedes derfor vurdere, om de ønsker udvikling i hele Danmark eller om de blot mener at det er storbyområderne, hvor de selv er valgt, der skal tilgodeses,« skriver borgmestrene.

Samtidig opfordres de lokale folketingspolitikere i Midt- og Vestjylland til at blande sig i debatten og bakke op om projektet. Hvis det lykkes at bremse elselskabernes bredbånd vil det nemlig være et stort skridt tilbage for regionen, fastslår borgmestrene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering