Google presser Microsoft til billigere sky

Sænker prisen fra 100 til 67 kr. pr. klient om måneden.

Microsofts nye mega-datacenter i Dublin giver forretningsfordele allerede få uger fra åbningen. Eller også er konkurrencen fra Google så hård, at Microsoft er tvunget i defensiven. Det synes at være konklusionen på den seneste melding fra selskabets afdeling for online services.

Her hedder det, at salget af Microsofts hosted online services, som Exchange Online, Sharepoint Online og Office Communication Online, går så godt, at man nu føler sig foranlediget til at sætte prisen ned. Og det gør man så. Prisen på sky-pakken Business Productivity Online Suite (BPOS) falder med en tredjedel – fra en hundredekroneseddel til 67 kroner om måneden pr. klient.

At salget er gået over al forventning siden tjenesten blev lanceret tidligere i år er dog lidt svært at se på kundetallene, for de offentliggøres ikke. Men det er gået særlig fint i Danmark, hvor der er ”flere hundrede” virksomheder, som har valgt at gå ombord i Microsofts sky, siger Jesper Grønbæk, der er salgschef for Microsoft Online Services.

”Danmark er, i forhold til markedets størrelse, det land, hvor flest kunder har taget online services til sig,” fortæller han.

Jesper Grønbæk uddyber, at prisnedsættelsen skyldes de stordriftsfordele i datacentret i Dublin, som man kan høste takket være markedets positive modtagelse af tjenesterne. Datacentret blev officielt indviet den 24 september, fremgår det af denne pressemeddelelse.

”Det spiller også ind, at vi er i en konkurrence-situation,” siger han, da ComON spørger hvorfor øget efterspørgsel skulle føre til lavere priser. Og han peger på Google som det store konkurrent.

Et af de produkter, som er i hårdest konkurrence med Microsoft-skyen, er nemlig Google Apps.

I premier-udgave koster mail- og samarbejds-programmerne i Google Apps cirka 400 kroner (40 britiske pund) pr. bruger om året. Omregnet til årspris bliver Microsoft-pakken noget dyrere: 804 kroner.

Jesper Grønbæk understreger dog, at Microsofts Business Productivity Online Suite ikke så meget skal ses som et stand-alone-produkt, men som en mulighed for Microsofts partnere, der kan sælge diverse tilrettede konsulentydelser sammen med de hostede programmer til deres kunder.

BPOS-tjenesterne er baseret på Azure, som er Microsofts bud på et helt operativsystem i skyen. Azure har hidtil været i beta men lanceres officielt senere i denne måned.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere