Microsoft: Regnefejl på 233 millioner kroner

Microsoft holder fast i sin kritik af Rambøll-rapporten om åbne standarder. Rapporten indeholder en regnefejl på 233 millioner kroner, ifølge softwarefirmaet.

Rambøll konkluderer i sin nye rapport at det offentlige kan spare store beløb ved at skifte til kontorpakken OpenOffice. Men regnestykket bygger på et forkert grundlag. Det mener Anders Nørskov, der er direktør for digital forvaltning hos Microsoft Danmark. Ifølge Anders Nørskov indeholder rapporten en regnefejl på mindst 233 millioner kroner.

I rapporten bliver udgiften i forbindelse med opgradering til Office 2007 i centraladministrationen opgjort til 380 millioner kroner. Et tal, som Microsoft ikke kan genkende. Rapporten overser ifølge Microsoft, at alle med Enterprise Agreement eller software assurance-aftaler allerede har adgang til Office 2007 og derfor ikke skal betale ekstra for den nye version af kontorpakken.

»Rambølls rapport er et bestillingsarbejde fra open source leverandørforeningen. Rapporten er fejlbehæftet. Rambøll har således medtaget en påstået udgift på 233 millioner kroner på licenser til Office 2007 som ikke skal betales. En fejl på 233 millioner kroner er pinlig især fordi Rambøll før de skrev rapporten havde fået denne information. Mange af de øvrige beregninger er tvivlsomme, men er en detalje i forhold til en regnefejl på næste en kvart milliard,« siger Anders Nørskov til ComON.

Han mener at rapporten tværtimod viser, at den billigste løsning for det offentlige er at anvende Microsoft Office og Office Open XML standarden. Rapporten konkluderer, at det over en fem års periode vil koste centraladministrationen 105 mio. kr. at overgå til at anvende OpenXML med eksisterende Office pakker. Det vil koste 255 mio. kr. at overgå til ODF med anvendelse af OpenOffice.

»Reelt viser Rambølls rapport altså, at det vil være forbundet med klart færrest omkostninger at anvende Open XML med anvendelse af Office. Hvis man tager Rambølls i øvrigt tvivlsomme beregninger for gode varer vil det altså være 150 mio. kr. billigere at anvende Open XML end ODF,« siger Anders Nørskov.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere