I 2007 købte Acer Packard Bell lige for næsen af Lenovo. Men den kinesiske producent har ikke opgivet drømmen om at købe sig til markedsandele og nye kunder.
»Vi vil se på muligheder inden for vores kerneforretning, som er pc-området. Men det svært at komme med noget specifikt lige nu,« udtaler Lenovos finansdirektør Wong Mai.
Lenovo har en umiddelbar pengetank på 13 milliarder kroner, som selskabet kan bruge til opkøb.
Planerne om at købe sig større offentliggjorde Lenovo i forbindelse med selskabets kvartalsregnskab
Et kvartalsregnskab der i øvrigt viste fremgang for tredje kvartal i træk. Lenovo opnåede en omsætning 31 milliarder kroner og et overskud på 420 millioner kroner.